Du har sandsynligvis opgaver, der gentager sig med jævne mellemrum—månedlige rapporter, at gå ud med skraldet hver uge og huske at ringe til mor på hendes fødselsdag.
I stedet for at oprette en ny opgave for hver forekomst kan du give den en tilbagevendende forfaldsdato!
Når du udfører en opgave med en tilbagevendende forfaldsdato, skifter den automatisk til næste forfaldsdato, uden at du behøver gøre noget.
Slå smart datogenkendelse til
Før du tilføjer en tilbagevendende forfaldsdato, skal du tjekke, om smart datogenkendelse er slået til.
- Klik på din avatar i øverste venstre hjørne af Todoist.
- Vælg Indstillinger.
- Vælg Generelt i menuen.
- Slå Smart datogenkendelse til.
Tilføj en tilbagevendende forfaldsdato
Bemærk
På nuværende tidspunkt understøttes forfaldsdatoer ikke på tjekkisk og tyrkisk. Brug denne formular til at anmode om support til disse sprog i Todoist.
Skriv den tilbagevendende forfaldsdato ind i opgavens navn ved hjælp af naturligt sprog, som fx hver mandag eller hver anden uge.
Den smarte Kvik-tilføj vil automatisk genkende, fremhæve og føje den tilbagevendende forfaldsdato til opgaven.
Kvik-tip
En dato kan være en del af et opgavenavn i stedet for en deadline.
For eksempel vil ordet månedlig automatisk blive markeret som en tilbagevendende forfaldsdato i opgaven Opret månedlig rapport. Klik eller tryk på ordet for at fjerne markeringen. Du kan også deaktivere automatisk datogenkendelse.
Bedste praksis
Når du tilføjer en tilbagevendende forfaldsdato, skal du følge bedste praksis for at sikre, at Todoist genkender og tilføjer den korrekt.
- Placer startdatoen til sidst:
hver 14. dag kl. 07.00 fra den 1. nov
- Placer forfaldstidspunktet efter den første dato:
hver anden tirsdag kl. 07.00 fra den 1. nov
- Angiv de dage i ugen, forfaldsdatoen vil gentages:
hver man, tirs, ons og fre
Todoist understøtter ikke hver dag undtagen som en gentagende forfaldsdato.
Eksempler på tilbagevendende forfaldsdatoer:
Der er så mange muligheder, når det kommer til at oprette en tilbagevendende forfaldsdato. Lad os starte med grundlæggende eksempler:
Indtast dette | For at tilføje denne tilbagevendende forfaldsdato |
---|---|
hver dag eller daglig | Hver dag fra i dag |
hver morgen | Hver dag kl. 9 |
hver eftermiddag | Hver dag kl. 12 |
hver aften | Hver dag kl. 19 |
hver nat | Hver dag kl. 22:00 |
hver ugedag eller hver arbejdsdag | Hver mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag |
hver uge eller ugentlig | Hver uge fra i dag |
hver weekend | Hver lørdag |
hver måned eller månedlig | Hver måned fra i dag |
hver 3. fredag | Hver 3. fredag i måneden |
hver 27. eller hver 27 | Hver 27. i måneden |
hvert år eller årligt | Hvert år fra i dag |
hver 27. jan | Hver 27. januar |
hver sidste dag | Hver sidste dag i måneden |
hver time | Hver time fra nu |
Bemærk
Hvis du planlægger din tilbagevendende opgave til hver dag, vil din opgave sætte sin næste forfaldsdato baseret på den dato, du udfører opgaven. Så hvis din opgave forfaldt i går, og du udfører den i dag, flyttes opgaven ikke til i dag. Den vil i stedet flyttes til i morgen.
Du kan bruge naturligt sprog til at planlægge en tilbagevendende opgave med en start- og slutdato:
Indtast dette | For at tilføje denne tilbagevendende forfaldsdato |
---|---|
hver dag startende 3. aug | Hver dag fra 3. august |
hver dag indtil 3. aug | Hver dag fra i dag og til 3. august (hver dag indtil 3. aug virker også) |
hver dag i 3 uger | Hver dag i de næste 3 uger fra i dag |
hver dag startende 10. maj til 20. maj | Hver dag fra 10. maj til 20. maj |
Kvik-tip
Du kan lære mere om startdatoer her.
Indtast dette | For at tilføje denne tilbagevendende forfaldsdato |
---|---|
hver 12 timer startende kl. 21:00 | Hver dag kl 9 og 21 |
hver man, fre kl 20:00 | Hver mandag og fredag kl. 20:00 |
hver 3 fredage kl 20 | Hver 3. fredag i måneden kl 20:00 |
hver 6 uger kl. 09:00 startende 3. jan | Hver 6. uge fra 3. januar kl. 9:00 |
hver fre middag | Hver fredag kl. 12:00 |
hver man om morgenen | Hver mandag kl. 9:00 |
om aftenen hver ons | Hver onsdag kl. 19:00 |
Bemærk
Opgaver med forfaldstidspunkter kan ikke indstilles individuelt for hver tilbagevendende dag. Det betyder, at hvis du opretter en opgave med forfaldsdatoen hver mandag, fredag kl. 20.00, vil både mandags- og fredagsgentagelsen planlægges til kl. 20.00.
Indtast dette | For at tilføje denne tilbagevendende forfaldsdato |
---|---|
hver mandag, fredageller hver man, fre | Hver mandag og fredag |
hver 2, 15, 27 | Hver 2., 15. og 27. i måneden |
hver 14 jan, 14 apr, 15 jun, 15 sep | Hver 14. januar, 14. april, 15. juni og 15. september |
hver 15. arbejdsdag, første arbejdsdag, sidste arbejdsdag | Hver 15. hverdag, hver første og hver sidste hverdag i en måned |
hver 1. ons jan, 3. tor jul | 1. onsdag i hver januar måned og 3. torsdag i hver juli måned |
Du kan oprette en tilbagevendende opgave, der gentages regelmæssigt efter enten den oprindelige opgavedato eller opgavens udførelsesdato ved at bruge henholdsvis hver eller hver!. Sådan gør du:
- Hver: Udførelse af en opgave, der har en forfaldsdato på hver 3. måned, vil sætte opgavens forfaldsdato til 3 måneder fra opgavens oprindelige dato. Så hvis du oprettede en opgave den 10. januar med en forfaldsdato på hver 3. måned, vil den gentage sig den 10. januar, 10. april, 10. juli osv., uanset hvornår du udfører opgaven.
- Hver!: Når du udfører en opgave med en forfaldsdato på hver! 3 måneder, vil den sætte den næste forfaldsdato til 3 måneder efter den dag, du udførte opgaven. Så hvis du udførte opgaven den 20. januar, vil den næste forekomst af opgaven være den 20. april.
Her er nogle eksempler på tilbagevendende forfaldsdatoer, der bruger hver eller hver!:
Indtast dette | For at tilføje denne tilbagevendende forfaldsdato |
---|---|
hver 3 dage | Hver 3 dage fra i dag |
hver første arbejdsdag | Hver første arbejdsdag (man-fre) i måneden |
hver sidste arbejdsdag | Hver sidste arbejdsdag (man-fre) i måneden |
hver 3 arbejdsdage | Hver 3. arbejdsdag (kun man-fre) fra i dag |
hvert kvartal eller kvartalsvis | Hver 3. måned fra i dag |
hver! 3 timer | Hver 3. time fra opgaven udføres |
hver! 5 dage | Hver 5. dag fra den dag, hvor opgaven udføres, startende i dag |
hver! 2 måneder | Hver 2. måned fra den dag, hvor opgaven udføres, startende i dag |
efter 10 dage | Når forfaldsdatoen er indtastet, ændres den til hver! 10 dage med virkning fra i dag |
efter 10 dage startende 1. aug | Når forfaldsdatoen er indtastet, ændres den til hver! 10 dage med virkning fra 1. august |
Advarsel
Hver uge er en dynamisk tilbagevendende forfaldsdato. Det betyder, at opgaven planlægges efter, hvornår du sidst har udført opgaven.
- Hvis du fx udfører en tilbagevendende opgave, der har forfaldsdatoen hver uge på en mandag, vil opgaven blive planlagt til den følgende mandag. Hvis du udfører opgaven på en tirsdag, planlægges opgaven til den følgende tirsdag.
Todoist planlægger kun tilbagevendende opgaver til fremtidige datoer. Hvis din tilbagevendende opgave har overskredet den dato, hvor opgaven skulle finde sted næste gang, planlægger Todoist den næste forekomst til den næste fremtidige tilbagevendende dato, når du udfører opgaven.
- Hvis du fx opretter en opgave med forfaldsdatoen hver 3. måned fra den 15. januar 2023 og du udfører opgaven den 19. september 2023, planlægger Todoist den næste forekomst af opgaven til den 15. oktober 2023, fordi den 15. april 2023 og 15. Juli 2023 allerede er passeret.
Indtast dette | For at tilføje denne tilbagevendende forfaldsdato |
---|---|
hver anden dag | Hver anden dag fra i dag |
hver anden uge | Hver anden uge fra i dag |
hver anden måned | Hver anden måned fra i dag |
hvert andet år | Hvert andet år fra i dag |
hver anden fredag | Hver anden fredag, startende med den anden fredag fra nu af (og ikke den kommende fredag) |
Opgaver, der skal udføres på helligdage, kan specificeres ved hjælp af disse respektive nøgleord:
Indtast dette | For at tilføje denne tilbagevendende forfaldsdato |
---|---|
nytårsdag | 1. januar |
valentine eller Valentines | 14. februar |
halloween | 31. oktober |
nytårsaften | 31. december |
Bemærk
Thanksgiving plejede at være inkluderet i det naturlige sprog, men blev fjernet, da nogle lande, fx Canada, fejrer på datoer, der er forskellige fra USA.
Særlig tak til vores Todoist-ambassadør, Leighton Price, for at komme med eksempler til denne artikel.
Se fremtidige gentagelser af en opgave
Fremtidige gentagelser er ikke synlige, når du bruger listelayout eller tavlelayout i Todoist. Dette skyldes, at disse opgaver har en skiftende forfaldsdato i stedet for at være flere separate opgaver.
Her er et eksempel:
Du har oprettet en opgave kaldet "Rengør huset" og satte forfaldsdatoen til månedligt den 28.
Opgaven er planlagt til den 28. i denne måned. Når opgaven udføres, flyttes forfaldsdatoen til den næste tilbagevendende dato — den 28. i den næste måned.
Hvis du bruger kalenderlayoutet, skal du klikke på Vis3 og vælge Fremtidige forekomster for at se alle gentagelser af en opgave.
Omlæg en opgave med en tilbagevendende forfaldsdato
Hvis du pludselig har brug for at udsætte en opgave til en anden dag, kan du omlægge opgaven.
Når du omlægger en opgave med en tilbagevendende forfaldsdato, afhænger den næste gentagelse af typen af tilbagevendende forfaldsdato:
- Absolut tilbagevendende forfaldsdato: Den næste gentagelse vil altid være på den specifikke ugedag eller månedsdato. For eksempel:
hver tirs
ellerhver 15. dag
. - Relativ tilbagevendende forfaldsdato: Den næste gentagelse fortsætter baseret på den nyligt indstillede dato. Det er ikke muligt at omlægge dem, så de stadig bevarer det oprindelige mønster. For eksempel:
hver uge
ellerhver 12 dage
.
Udfør en opgave med en tilbagevendende forfaldsdato
For at udføre en opgave med en tilbagevendende forfaldsdato skal du klikke eller trykke på cirkelikonet ud for opgaven.
Når opgaven er udført, opdateres forfaldsdatoen automatisk til den næste forekomst. Den vises ikke på listen over udførte opgaver i et projekt, men er logget i aktivitetsloggen.
For at udføre en opgave og ikke længere opdatere forfaldsdatoen til den næste gentagelse:
- Klik på opgaven for at åbne opgavevisning.
- Klik på ikonet med tre prikker.
- Klik på Udfør for altid.
Når du udfører en forfalden opgave med en tilbagevendende forfaldsdato
Når du planlægger din opgave til at gentages hver! dag eller hver dag, vil din opgave sætte sin næste forfaldsdato baseret på den dato, du udfører opgaven.
Hvis din opgave forfaldt i går, og du udfører den i dag, flyttes opgaven ikke til i dag. Den vil i stedet flytte til morgendagens dato.
Når du udfører en omlagt opgave med en tilbagevendende forfaldsdato
Når en opgave med en tilbagevendende forfaldsdato omlægges manuelt, springer den alle forekomster over mellem nu, og hvornår opgaven manuelt er planlagt til.
Her er et eksempel:
Forestil dig, at det i dag er 1. november 2000, og en opgaveforfalder hver 1. december.
Hvis den omlægges til den 5. januar og udføres før eller på den nye forfaldsdato, udfører dette den næste forekomst. Den næste begivenhed efter den 5. januar vil være den 1. december 2001.
Opgaven forfalder nu den 1. december 2002.
Fortryd en udført opgave med en tilbagevendende forfaldsdato
Når du udfører en opgave med en tilbagevendende forfaldsdato, vises en fortrydelses-pop-up nederst til venstre i Todoist. Denne pop-up varer kun et par sekunder.
Klik på Fortryd, hvis du beslutter dig for ikke at udføre opgaven. Den tilbagevendende forfaldsdato vil skifte tilbage til, hvad den var, før du udførte den.
Hvis du har udført en opgave, og muligheden for at fortryde ikke længere er synlig, kan du ikke længere gendanne den.
FAQ
Nej. Hvis du planlægger din tilbagevendende opgave til hver! dag eller hver dag, vil din opgave sætte sin næste forfaldsdato baseret på den dato, du udfører opgaven. Det betyder, at hvis din opgave forfaldt i går, og du udfører den i dag, flyttes opgaven ikke til i dag. Den vil i stedet flyttes til i morgen.
Ja, men kun hvis du tilføjer forfaldsdatoer med samme mønster. For eksempel hver mandag, tirsdag.
Du kan ikke tilføje tilbagevendende forfaldsdatoer med mere end én hver eller med et andet tilbagevendende mønster. For eksempel fungerer hver mandag hver 1 time ikke.
Det er ikke muligt at se alle kommende forekomster af en opgave i Todoist. Det skyldes, at en tilbagevendende opgave er en enkelt opgave med skiftende forfaldsdato og ikke flere separate opgaver.
Hvis du fx opretter en opgave, Gør rent i huset og sætter forfaldsdatoen til månedligt den 28., bliver opgaven planlagt til den 28. i denne måned. Når opgaven er udført, ændres forfaldsdagen til næste tilbagevendende dato - i dette tilfælde den 28. i den efterfølgende måned.
Du kan gøre dette ved at planlægge opgaven til flere dage i løbet af en uge og inkludere en bestemt slutdato.
Hvis du for eksempel vil planlægge en opgave til denne onsdag, fredag og lørdag, kan du simpelthen fastsætte forfaldsdatoen til hver onsdag, fredag, lørdag til lørdag. Opgaven vil ikke gentages længere efter lørdag.
Hvis du vil udskyde en tilbagevendende opgave, skal du bruge opgaveplanlæggeren ved at højreklikke (Web, Windows, macOS) eller swipe mod venstre (iOS, Android) og derefter vælge en ny dato.
Bemærk
Hvis du indtaster en ny dato for en tilbagevendende opgave, ændrer du helt opgavens forfaldsdato og mister gentagelsen.
Ja du kan! Sådan gør du.
Du kan se alle de tilbagevendende opgaver på din konto ved enten at søge påtilbagevendende eller bruge tilbagevendende som en filterforespørgsel.
Generelt vil tilbagevendende opgaver kun vise den næste kommende forekomst.
Men hvis du er Pro- eller Business-bruger, har du adgang til kalenderlayoutet. Hvis du ser din Kommende-visning i kalenderlayout, vil du kunne se alle fremtidige forekomster af dine tilbagevendende opgaver. Du kan aktivere eller deaktivere denne mulighed i dine visningsindstillinger.